Brugshundene
  • Hjem
  • Nyheder
  • Om os
  • Dagbog
  • Moon
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video
  • Czhaplin
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video
  • Freydis
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video
  • Rick
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video
  • Links
  • Hunde vi mindes
  • Iroc
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video
  • Flax
    • Data
    • Resultater
    • Foto
    • Video

Jenos´ Freydis

Picture
Freydis er helt ny og har kun boet hos os i 1 uge i skrivende stund. 

Det var ikke meningen, at der skulle shoppes ny hund nu, men et kig på working-dog, afslørede 2, efter min mening, tæver af temmelig høj kvalitet, og ideen blev født om ... "skulle man ..."
Jeg kørte en tur til Jylland, hvor det nok i virkeligheden stod i stjernerne, at det var Freydis´ søster, Fie, jeg skulle have med retur. Men .. Fie er fantastisk, hun er køn, hun er charmerende, hun har en lækker pels.
Freydis var hverken særlig køn, særlig charmerende eller udstyret med lækker pels, men så havde hun noget andet, som jeg faldt for - og så blev det hende.

Jeg kørte direkte fra Horsens til Sorø, hvor jeg koblede mig på et hvalpehold som havde en gåtur i byen og ved Sorø Sø. Freydis var cool - ny ejer, nyt sted, nye hvalpe - og hvad så ?

Hun har i ugens løb gået lidt spor (felter) startet op på to-bold systemet, bidt i en klud på Brian og lavet foderlydighed. Hun lærer lynhurtigt og det tog kun 6-8 gentagelser for hende at forstå, at hun for at få mig til at åbne min hånd så hun kunne tage sin godbid, lige skulle stikke snuden på den genstand, jeg havde i min anden hånd ! Kvik og hurtigtopfattende :)
​
Hun vil æde sin mad - hun vil lege med bold - hun vil bide i en klud .. det ser fornuftigt ud og jeg var heller ikke sen til at ringe til Vinther og informere ham om, at den prøveperiode vi ellers var enedes om, ikke var nødvendig alligevel. 
Freydis bliver her :)

Freydis er blevet 1 år og hun har udviklet sig til en fin og meget kærlig tæve. Hun vil gerne arbejde, men accepterer også fint, hvis vi en dag ikke laver noget.
Hun går med en OK drift på sine spor, kunne være mere koncentreret. I lydighed er hun driftig uden overdrivelse. Til gengæld bider hun vanvittigt godt i gr C. Det er faste, dybe greb, som hun holder hele vejen - og hun er i besiddelse af en god belastbarhed.
Hun går godt i spænd med vores hanner og opfylder på fin vis de forventninger jeg havde til hende, da jeg hentede hende.
​


Powered by Create your own unique website with customizable templates.